De fleste danskere har ingen idé om, hvad deres naboer betaler for de samme ting. Vi antager, at priserne er ens, og at vi alle betaler nogenlunde det samme. Men tallene fortæller en anden historie.
Bolig: den største post
Gennemsnitlig betaler en dansk husstand 6.000-9.000 kr. om måneden i husleje eller boliglån. I København og Aarhus er det højere, i landområderne lavere. For ejere med afdragsfrit lån kan beløbet se kunstigt lavt ud, men det dækker over en udskudt betaling, der venter.
Ejerforeningsudgifter, ejendomsskat og vedligeholdelse lægger typisk 2.000-4.000 kr. oveni. Ifølge DR er boligudgifter den største enkeltstående post i danske familiers budget.
Forsikringer: 1.500-2.500 kr. om måneden
Samler du alle forsikringer, lander de fleste husstande på 18.000-30.000 kr. om året. Det dækker indbo, hus eller ejerskifteforsikring, bil, ulykke og rejse. Bilforsikring udgør den største del for familier med bil, typisk 6.000-12.000 kr. årligt.
Flere sammenligningssider, bl.a. Bilforsikring Pris, viser at prisforskellen mellem selskaberne for den samme dækning kan være op til 50 %. Det betyder, at to familier med identisk situation kan betale vidt forskellige beløb, bare fordi de aldrig har sammenlignet.
Transport: 3.000-5.000 kr. om måneden
Brændstof, forsikring, ejerafgift, parkering og vedligeholdelse. For en bilejende husstand løber det op. Mange pendlere bruger 4.000-6.000 kr. om måneden alene på transport til og fra arbejde. Elbilister sparer på brændstof, men betaler mere i forsikring og afskrivning.
Rejsekort og offentlig transport er billigere for mange, men kun hvis ruterne passer. For folk i udkantskommuner er bilen stadig det eneste reelle alternativ.
Mad og dagligvarer: 5.000-8.000 kr.
En gennemsnitlig dansk familie bruger omkring 6.000-7.000 kr. om måneden på mad. Det tal dækker over alt fra discount til økologi, fra madspild til måltidbokse. Planlægger du dine indkøb og reducerer madspild, kan du typisk spare 1.000-2.000 kr. om måneden uden at spise dårligere.
Abonnementer og medier: 500-1.500 kr.
Streaming, mobil, bredbånd, avis, fitness. Det er de udgifter, der sniger sig ind en ad gangen og aldrig rigtig forsvinder igen. De fleste husstande har fire til syv aktive abonnementer. Gennemgå dem en gang om året. Bruger du dem alle? Sandsynligvis ikke.
Hvad kan du gøre ved det?
Gennemsnittet er ikke et mål. Det er et spejl. Ligger du markant over på en eller flere poster, er det et tegn på, at der er penge at hente. Start med den dyreste post, sammenlign med markedet og tag stilling til, om du betaler en rimelig pris. Ofte gør du ikke. Og det er jo egentlig den nemmeste besparelse af alle.
