Stress er desværre på flere måder blevet en folkesygdom. Hvad, det skyldes, er uvist, men faktum er, at en del mennesker lider af stress – og nogle endda uden selv at vide det. Derfor har vi her samlet nogle af de typiske symptomer på stress samt et par gode råd til, hvordan du kan tackle stress, hvis du oplever det.

Hvad er stress?

Stress handler ikke nødvendigvis om at have travlt. Stress er derimod en biologisk reaktion i kroppen. Årsagerne til stress kan være mange og behøver ikke at have noget at gøre med, at man har en travl hverdag med mange gøremål. 

Særligt kronisk stress kan have alvorlige negative konsekvenser for både vores krop og psyke og i værste fald resultere i angst, depression eller sågar fysiske lidelser.

Fysiske symptomer på stress

Nogle af de typiske fysiske symptomer på stress er bl.a. hyppig hovedpine/migræne, trykken for brystet og hjertebanken.

Psykiske symptomer på stress

Psykiske symptomer på stress kan bl.a. være tristhed, angst, vrede, manglende selvværd, og at man generelt har svært ved at overskue hverdagen og selv ganske simple gøremål. 

Hvis du oplever et eller flere af ovenstående symptomer – fysiske såvel som psykiske – bør du altid gå til lægen, som kan give dig en afklaring på dine symptomer og hjælpe dig videre.

Få hjælp til at håndtere din stress

Stress kan håndteres og behandles på mange måder – det afhænger fuldstændig af årsagen. Nogle gange handler det om at skrue lidt ned for tempoet, hvis man har for mange ting på sin tallerken. Andre gange kan psykologhjælp eller anden professionel hjælp være til stor gavn, hvor du kan få øjnene op for, hvad der er stressfaktorer, og hvordan du kan navigere i det. Det siges også, at CBD olie måske være med til at lindre og afhjælpe symptomerne på stress. Det skyldes, at cannabisolie kan have en beroligende effekt på emotionelle udvisning. Det er dog vigtigt, at du nøje undersøger dette og gerne konsulterer en læge, før du overvejer dette som hjælpemiddel mod stress.

Leave a Comment