Studerende har for travlt med at komme videre i uddannelsessystemet

Regeringen prædiker igen og igen om, hvor vigtigt det er at få unge hurtigt gennem udannelsessystemet, og ni ud af ti bachelorstuderende tager også en kandidatuddannelse. Det viser nye tal fra Tænketanken DEA. Noget tyder dog på, at det rent faktisk ikke er den bedste løsning, hverken for arbejdsmarkedet eller for udviklingen af universitetsuddannelser.

De fleste studerende ved universitet ser en bacheloruddannelse som noget, der forbereder dem til kandidatuddannelsen i stedet for en egentlig afsluttet uddannelse, og det er fejlagtigt. Sådan lyder det fra tænketankens DEA’s notat 22.

I stedet for at fokusere på at skulle skynde sig igennem uddannelsessystemet, så skal der være et nyt fokus på, hvilke muligheder der ellers er efter en afsluttet bacheloruddannelse. Det vil gavne både de studerende, arbejdsmarkedet og de fremtidige universitetsuddannelser.

Få alle fordelene med

Efter en afsluttet bacheloruddannelse kan det være en stor fordel at komme ud på arbejdsmarkedet. Blandt andet er erfaring på arbejdsmarkedet en hjælp og mulighed for at klæde studerende bedre på til at kunne vælge den helt rigtige kandidatuddannelse.

Herudover vil flere års erfaring på arbejdsmarkedet med henblik på at vende tilbage til en kandidatuddannelse kunne give de studerende redskaber til at udvikle uddannelserne. Ifølge DEA’s notat 22 vil et sådant mere fleksibelt uddannelsessystem passe bedre til det nuværende arbejdsmarked.

Arbejdsmarkedet og bachelorer

Så er det sidste spørgsmål bare, om der overhovedet er plads til bachelorer på arbejdsmarkedet. Ifølge notat 20 fra DEA er der rig mulighed for bachelorer for at komme ind på arbejdsmarkedet. Der er jobs af forskellige karakter, men en tredjedel kræver en akademisk viden.

Disse jobmuligheder kunne være endnu flere, hvis uddannelsessystemet blev tilpasset og en bacheloruddannelse rent faktisk blev set som en afsluttende uddannelse og ikke kun noget forberedende til kandidatuddannelsen. Der er altså mange muligheder efter en bacheloruddannelse, uanset om de studerende vil læse videre eller blive en fast del af arbejdsmarkedet.

Nyhedstrekanten – især ved tekster til web. Pga. eyetracking. Læserne scanner. Starter i toppen.

  • Hvem – er hovedpersonen i historien – Bachelor studerende
  • Hvad – er der sket, foregår der, skal der foregå – skal i job allerede efter bachelor
  • Hvor – begivenhed fæstnes i sted – I DK, på uddannelsesinstitutionerne
  • Hvornår – begivenhed fæstnes i tid – Nu
  • Hvordan – beskriv sammenhæng eller udvikling – I forhold til andre lande.
  • Hvorfor – årsag – der er jobmuligheder. Bedre udvikling
  • Hvad så – konsekvensen. Bedre udannede. Bedre udannelsessystem. Andre jobmuligheder.

Klassisk nyhed

Redegørelsen 3-4 sider:

Jeg har valgt at vinkle på, at unge ikke kan skelne/adskille deres privatliv fra deres arbejdsliv, og gået ind i undersøgelsen og set på hvor vigtig det er for de unge at have mulighed for at kunne tjekke Facebook og bruge de sociale medier i arbejdstiden. (…) Nyhedskriteriet identifikation er også en af grundene til min vinkel, da jeg skriver til www.so.dk, som henvender sig til unge studerende, der kan identificere sig med, at de sociale medier er blevet vigtigere for dem.

Tendensen er, at læseren i langt højere grad scanner teksten på nettet, da de ofte søger efter noget. Ligeledes er det sværere at danne sig et overblik på en skærm (1). Undersøgelser foretaget ved Poynter Institute i Florida, USA, viser hvordan øjnene bevæger sig ned over en side. Den såkaldte Eyetrack-undersøgelse kan altså dermed give et indblik i, hvordan læsemønstret er, når en artikel læses på nettet (2). Når en artikel læses på nettet, læses den i et F-mønster. Fokus er i toppen af websiderne samt midten. Ligeledes er der mere fokus i venstre side med tekst og indhold. Dette understreger, at det er vigtigst at komme med sin hovedpointe og konklusion i starten, da læsernes motivation her er størst. (3). Med disse relevante informationer har jeg valgt at præsentere min hovedpointe i rubrikken og yderligere uddybe den i manchetten.

1) Kirsten Sparre: slides til holdundervisning om redigering til nettet

2) Flemming Sørensen: Kunsten at lave blade, Ajour, 2000, s. 43-44

3) Nils Ulrik Pedersen: Kapitel om læsemønstre (s. 17-25) i Eytrack 3F, 2009

Overvejelser om sprog

Med hensyn til sproget, har jeg forsøgt at skrive i et så hverdagsagtigt sprog som muligt. Det er vigtigt at skrive i et simpelt hverdagssprog, så webartiklen henvender sig til en stor og bred målgruppe. Det nytter ikke at skrive i fagsprog, som kun en udvalgt, snæver faggruppe forstår. (1)
For at teksten ikke skal være for svær at læse, har jeg taget højde for visse tekniske ting, man skal tage højde for, når man skal formidle en tekst om til en artikel (2). Jeg har for eksempel gjort noget abstrakt konkret, når jeg skriver Facebook og Twitter som eksempler på sociale medier. Jeg har også undladt at bruge passiver som “bruges” eller undersøges”. Fagterminologi har jeg også forsøgt at undgå.

1) Petersen, Teddy: Skriv så det fænger, pp. 13-19

2) Tverskov og Tverskov: Sådan gør journalister, Ajour, 2004, s. 69

Studerende spiser foruroligende meget pasta

Det er nemt, billigt og smager godt. Sådan lyder det fra de unge studerende. De unges pastaforbrug er steget væsentlig inden for de seneste år. Dette ser forskellige ernærings – og fødevareeksperter som en dårlig nyhed.

De studerende skal trække det store læs, når fremtidens velfærd skal sikres, men i studietiden er det ikke ligefrem fornuften, der råder, når det varierede måltid skal tilberedes i kollegiets køkken, og hjernecellerne skal sikres optimale arbejdsforhold. Ifølge tal fra Danmarks Statistik bruger en dansk studerende 292 kr. om året på pastaindkøb, hvor gennemsnitsdanskeren, de studerende medregnet, kun bruger 129 kr. Og fra 2003 til 2008 har den studerende samtidig øget sit årlige forbrug af pasta fra 140 kr. til 292 kr.

Pasta på 1. pladsen
“Jeg synes ikke, at de store mængder pasta, som de unge tilsyneladende indtager, er nogen særlig god nyhed. Det tyder på, at de studerende spiser usædvanligt ensidigt,” siger chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Grethe Andersen.
Og netop stigningen i forbruget tyder på, at pastaen har taget pladsen fra andre fødevarer som eksempelvis kartoflen, der ifølge Grethe Andersen er væsentlig mere næringsrig og alsidig at tilberede.
“At de studerende har mere end fordoblet deres pastaforbrug på bare få år kan betyde to ting: Enten er deres økonomi blevet mere presset, eller også har de for vane at vælge den hurtige og nemme løsning,” siger hun.

“Men når det er sidst på måneden, ryger den billigste pasta med ketchup i kurven”

Rasmus Jakobsen, studerende og kollegiebeboer
Ingen alternativer sidst på måneden

På Egmont Kollegiet i København bor Rasmus Jakobsen, som studerer molykolær biomedicin. Han fortæller, at de i hans kollegiekøkken laver fælles mad fem gange om ugen, men at der i hvert fald sniger sig pasta ind mindst to af ugens dage.
“Vi spiser ret alsidigt, men jeg ville helt klart spise mere pasta, hvis jeg var alene om det, for det er både nemt, billigt, og så smager det godt, siger han. Og oftest ledsages pastaen af kødsovs eller kylling, og ind imellem bliver det da også til fuldkornspasta.”
“Men når det er sidst på måneden, ryger den billigste pasta med ketchup i kurven,” siger Rasmus Jakobsen.

Kræver variation
Selvom danske studerende traditionelt er længe om at komme igennem deres studier, er der dog ikke grund til at tro, at deres enorme pastaforbrug vil skade folkesundheden. “Men med de mængder er der god grund til at sørge for at resten af kosten er alsidig, for pasta og navnlig hvid pasta indeholder ikke andet end hvedemel og vand. Vi anbefaler derfor, at man spiser væsentlig flere kartofler end pasta og ris, for kartoflerne indeholder vigtige næringsstoffer og vitaminer, som kroppen og hjernen har brug for,” siger ernærings – og husholdningsøkonom i Fødevarestyrelsen, Susanne Dunch.

Opgave i at redigere tekst til web (lektion 2)

Du skal redigere en tekst om studerendes økonomi til din hjemmeside.

Teksten finder du nedenfor, og den ligger også på Blackboard, under Journalistisk tekstproduktion og under Præsentationer og opgaver.

Du skal:

  • forkorte teksten, hvis det giver mening
  • dele teksten op i mindre afsnit, så den er nem at læse på web
  • lave mellemrubrikker, som gør det nemt for læseren at skanne siden og se, hvad teksten handler om
  • lave lister hvis der er noget, der egner sig til det
  • lave en overskrift, som siger noget om indholdet
  • lave en resume-indledning
  • sætte et billede på artiklen
  • lave relevante links til eksterne websider
  • lave en henvisning til din artikel fra forsiden på din hjemmeside
    Det vil sige en god overskrift, en kort tekst og et link til artiklen

Studerendes stramme økonomi tvinger dem til at vælge

De studerende sidder i et stramt budget. Nogle kan få det til at løbe rundt, andre må låne penge eller tjene penge ved et erhvervsarbejde. Alt afhængigt af dette er det forskelligt, hvordan de studerende prioriterer deres økonomi, og hvilke ting de giver afkald på.

I 2008 lavede TNS Gallup en undersøgelse af studerendes økonomi for banken Nordea. Denne undersøgelse viste, at de studerende er nødt til at styre deres økonomi med hård hånd.

I det undersøgte semester måtte hele 2 ud af 3 studerende undlade at bruge penge på mindst én af en række af hverdagens udgifter. Knap halvdelen måtte sige nej til at gå i byen med venner eller familie. Hertil kommer, at hver 5. mand og hver 3. kvinde har droppet tandlægebesøget pga. økonomien. Hver 6. mand og hver 4. kvinde har sagt nej til sportsaktiviteter af samme grund.

55 pct. af de 26-29-årige måtte i højere grad end gennemsnittet på 44 pct. undgå udskiftning af langvarige forbrugsgoder som fx møbler, computer, TV eller køleskab.

Forskel på de studerendes prioriteringer

Tallene afslører, at den økonomiske prioritering er langt hårdere hos de studerende, der optog lån i seneste semester. Blandt låntagerne havde dobbelt så mange droppet sport og tandlæge sammenlignet med gruppen uden lån. Dermed punkteres en myte om studerende som sorgløse lånere, der rask væk låner til fornøjelser. Den belånte studieøkonomi styres via stramme prioriteringer. Derfor er tilfredsheden med den økonomiske livskvalitet da også lavere end hos gennemsnittet (63 vs. 72 pct.).

Fordeling af indkomst det seneste semester:

For hver 100 kr.

  • SU 57 kr.
  • Erhvervsarbejde 25 kr.
  • Lån 7 kr.
  • Opsparing 4 kr.
  • Forældre 3 kr.
  • Andre kilder 4 kr.

Erhvervsarbejde er en nødvendighed

Undersøgelsen viser, at hele 3 ud af 4 studerende har erhvervsarbejde ved siden af studiet, at 1 ud af 3 har studielån og at 1 ud af 4 får penge af forældrene. Kun ganske få (3 pct.) har forbrugslån fra banken. Reelt lever 3 ud af 4 studerende af SU og erhvervsarbejde.

Af hver 100 kr. i den studerendes pung i seneste semester stod der faste udgifter på 67 kr. f.eks. husleje, transport, forsikring, mad, elektricitet, varme, mens de 28 kr. gik til variable udgifter som fx tøj og cafébesøg. De sidste 5 kr. blev lagt til side.

Stress påvirker os mere end nogensinde før

Flere og flere danskere lider af stress. Det påvirker os alle vegne, både derhjemme og på arbejdet. Dette resulterer dagligt en masse syge-meldinger på grund af stress. Derfor bliver der nødt til at blive gjort noget ved dette problem.

Der bliver stillet højere og højere krav i dagens Danmark. Virksomheder har brug for folk, der selv kan tage ansvar og træffe beslutninger. Der er ofte ikke særlig megen hjælp fra kollegaer, og netop dette har en dokumenteret effekt på helbredet.

Så alvorligt er det

På grund af det stigende problem omkring stress, er der startet et nyt forskningsprojekt op omkring netop dette. Manglende støtte i pressende situationer på arbejdspladsen medfører ikke bare stress, men kan også udvikle sig til en reel depression. Dette viser resultatet i den danske lederundersøgelse. Helt op til 20-25 procent af de adspurgte led af en sådan depression. Disse mennesker kunne ikke selv klare deres tilstand men havde brug for professionel hjælp.

Der er ikke megen hjælp at hente

Trods disse foruroligende undersøgelser er det svært at få hjælp til at komme ud af sin stresstilstand. Almindelige læger har ikke særlig meget tid til at se på disse problemer, og hverken ansatte selv eller virksomhederne har økonomi til at hyre psykologer. Ud over det økonomiske problem, så er der heller ikke en dokumenteret effekt af behandlingen.

Når man lider af stress er man normalt til en enkelt samtale eller to hos en praktiserende læge. Hvis man har økonomien til det, så kan man også få nogle samtaler hos en psykolog. I begge tilfælde bliver man normalt sygemeldt fra sit arbejde.

  • 350.000 daglige sygemeldinger
  • 10-12 procent af erhvervsaktive er dagligt stressede
  • Det er en 50 procents stigning på 17 år

Patientens arbejdsplads bliver ikke inddraget i behandlingen, men hvis dette bliver ændret, så kan man muligvis forebygge bedre og på den måde forhindre de mange sygemeldinger. Ved hjælp af en pjece har Sundhedsstyrelsen dog gjort de praktiserende læger opmærksomme på, at der skal undersøges mere i, hvordan man får de sygemeldte med stress bedst tilbage på arbejdsmarkedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *